Generationskrydset Kommunalt forsøgsprojektet

E`Svenstrup Laug

Orienterer omkring  Generationskrydset Kommunalt forsøgsprojektet. 

Netværk på tværs af generationer er et projekt som vi i Lauget har sagt ja til at være med i  

Hvordan tænder vi bål i landdistrikterne, hvordan gøres de nære ressourcer til

rammerne for et trygt og levende åndehul, og hvordan kan vi gøre det på tværs af

generationer?  

Sønderborg Kommune håber på at kunne modtage støtte fra Landdistriktspuljen til et forsøgsprojekt

om ”Netværk på tværs af generationer” i landdistrikterne. Lokale pilotprojekter skal bane vejen for gode erfaringer med nye netværks koncepter.  

Projektet vil kunne opfylde dele af landdistriktspuljens formål, hvor delmålene bl.a. er at styrke

bosætningen i landdistrikterne, integrationen af nye landdistriktsborgere og de lokale kulturaktiviteter.

Yderligere tager projektet afsæt i forslaget ”Landsbyen Lærum – frem til middelalderlandsbyen”, som

er et af de 12 udviklingsforslag, der blev udarbejdet på Landdistriktskonferencen 2009.  

Projektets baggrund  

Bosætning i landdistrikterne indebærer typisk tilknytning til et mindre lokalsamfund, hvor beboerantallet er begrænset. Som barn, ung eller voksen kan man derfor indenfor den begrænsede beboergruppe opleve et fravær af jævnaldrende og ligesindede.  

Venskaber og fællesskaber behøver dog ikke udelukkende være betinget af alderen, og det er netop denne

udfordring vi ønsker at tage op i forsøgsprojektet ” Netværk på tværs af generationer”.  

Landdistrikterne indeholder ofte en mangfoldig beboersammensætning, hvor både børnefamilien,

pensionisten, den erhvervsdrivende, tilflyttere og indfødte er repræsenteret. Der er typisk tale om et

harmonisk og sammensat ”mini samfund” og altså ikke en rendyrket ”ghetto kultur”, som man oplever den

i f.eks. forstæderne. Landdistrikternes ressource er altså bl.a. den sammensatte befolkningsgruppe og en masse forskellige ressourcer. Det er netop denne mangfoldighed som landdistrikterne skal blive bedre til at drage fordel af.  

Forsøgsprojektet skulle gerne synliggøre potentialet i den sammensatte befolkningsgruppe samt skabe plads til nye kontakter på tværs af generationerne. Målet er at sammenknytte relationerne bredt i lokalsamfundet for derigennem at øge mulighederne for:  

Nye og anderledes mødesteder

Bredere netværk

Lokale aktiviteter

Lokal service

Lokal tilknytning

Tryghed og omsorg

Højere livskvalitet 
 
 

  

Hjælp os med at gøre projektet til virkelighed  

Lauget ser projektet som en udfordring til os alle i Svenstrup, Himmark og Torup

Vi kan være med til at sætte fællesskab og sammenhold enu mere i højsædet

Det kræver at DU også  vil være med

Vi har brug for NETTOP DIG  der er mellem 14 og 25 år 

Vi har brug for NETTOP DIG der har stiftet familie

Vi har brug for NETTOP DIG der er plus 65 år 

Vi vil i Lauget gerne have din tilmelding så hurtig som muligt

Ring og meld dig til på  tlf. 40 98 92 89 og hør nærmere om projektet.

zp8497586rq